Høring af supplerende vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Miljøstyrelsen har sendt et høringsudkast til vejledning om vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Vejledningen beskriver bl.a. en række parametre, som Miljøstyrelsen vurderer er relevante at lade indgå i en konkret risikovurdering og stillingtagen til behov for yderligere indsats. Vejledningen beskriver desuden, hvordan indsatsen kan gennemføres i praksis, f.eks. gennem frivillige aftaler eller ved brug af påbud, samt sammenhæng mellem indsats i BNBO og øvrig indsats for beskyttelse af drikkevandsressourcen.

Vejledningen supplerer den eksisterende BNBO-vejledning fra 2007 og efterfølgende præciseringer, og er udarbejdet til brug for kommunernes arbejde med at gennemgå alle BNBO med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsatser for at reducere risikoen for forurening fra erhvervsmæssig brug af pesticider, jf. tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021, vedtaget den 11. januar 2019.

Høringsfristen udløber den 5. april 2019.

Miljøstyrelsens høringsudkast af 11. marts 2019 til supplerende vejledning om BNBO kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.