Golfklub skulle betale vandafgift af vand fra egen boring, men ikke for genanvendt regn- og drænvand

Ved et bindende svar af 27. maj 2014 fandt Skatterådet, at en golfklub skulle betale afgift af vand fra egen boring, selvom golfbanen samtidig modtager vand fra et alment vandforsyningsanlæg. Derimod skulle golfklubben ikke betale afgift af opsamlet regn- eller drænvand, som genanvendes.

Skatterådet udtalte, at der skal betales afgift af al ledningsført vand, der forbruges. Vandet fra golfklubbens egen boring bruges til vanding af golfbaner. Det er Skatterådets vurdering, at dette udgør et forbrug af ledningsført vand efter vandafgiftsloven. Derfor fandt Skatterådet, at golfklubben er registreringspligtig efter loven og skal betale vandafgift af sit vandforbrug ud over 1000 m3.

Skatterådet fandt samtidig, at opsamling af regnvand til vanding ikke er omfattet af vandafgiftsloven, og at drænvand skal sidestilles med regnvand – og ikke grundvand fra egen boring. Det var ifølge Skatterådet uden betydning, om regn- eller drænvand bliver ført frem til en ejendom via en ledning.

Skatterådets bindende svar af 27. maj 2014 (SKM2014.433 SR) kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.