Forsyningstilsynets overvågning og analyseopgaver
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har sendt udkast til bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågnings- og analyseopgaver i høring.
I bekendtgørelsen fastsættes det, at Forsyningstilsynet skal varetage overvågnings- og analyseopgaver af forsyningssektoren, herunder på tværs af sektoren. Forsyningstilsynets overvågnings- og analyseopgaver kan omhandle emner såsom effektivitet, priser, kvalitet, forsyningssikkerhed, omkostningseffektiv innovation og omkostningseffektiv grøn omstilling.
I bekendtgørelsen fastsættes det endvidere, at Forsyningstilsynet offentliggør analyser på tilsynets hemmeside, samt at resultaterne af overvågningsopgaver kan offentliggøres.
Overvågnings- og analyseopgaverne har til hensigt at bidrage med udviklingen af reguleringen af forsyningsområdet.
Høringsudkast til bekendtgørelse kan ses her.