Fornyet høring: VE-loven og elforsyningsloven

Energistyrelsen har sendt udkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning i fornyet høring.

Lovforslaget var i høring i perioden 17. november til 15. december 2017. Lovforslaget udmønter regeringens aftale om en ny støttemodel for vind og sol i 2018. På baggrund af de indkomne høringssvar er det blevet besluttet at ændre i aftalen. Idet de foreslåede ændringer ikke var en del af den oprindelige høring, er der foretaget en ny høring af ændringerne.

Der er bl.a. tale om følgende ændringer:

  • Særordningen for forsøgsmøller ændres til kun at omfatte vindmøller, der opstilles inden for det nationale testcenter for store vindmøller.
  • Der indføres en særordning for forsøgsmøller, som omfatter forsøgsmøller opstillet uden for de nationale testcentre. Pristillæg til vindmøller kan modtages i 20 år.
  • Der indføres en særordning for mindre landvindmølleprojekter, der ikke er påbegyndt og opfylder en række betingelser.

Derudover foretages der en ændring i det oprindelige budget for støtteordningen.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juni 2018.

Høringsfristen udløb den 26. februar 2018.

Høringsudkast af 21. februar 2018 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.