Sagen omhandlede, hvorvidt en ejendom med egen vandforsyning kunne etablere en erstatningsboring bl.a. i henhold til vandforsyningsplanen, når ejendommen ligger i det naturlige forsyningsområde for en almen vandforsyning.

Det fremgik bl.a. som et mål i kommunens vandforsyningsplan, at ejendomme beliggende i det naturlige forsyningsområde til en almen vandforsyning ikke uden forudgående tilladelse må etablere erstatningsboringer eller udføre væsentlige forbedringer på eksisterende vandindvindingsanlæg. Ved behandling af en ansøgning om etablering af en erstatningsboring ville der blive lagt vægt på, om ejendommen er beliggende i det naturlige forsyningsområde til en almen vandforsyning.

Kommunen meddelte i sagen forbud mod, at der på den pågældende ejendom etableres en erstatningsboring, samt at der foretages væsentlige udbedringer på eksisterende vandforsyningsanlæg.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse stadfæster kommunens afgørelse om forbud mod etablering af erstatningsboring uden forudgående tilladelse på ejendommen. Nævnet angav bl.a. følgende i forbindelse hermed, at vandindvindingsanlæg efter forsyningsloven ikke må etableres eller på væsentlig måde udbedres eller ændres, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse hertil.

En brønd eller boring kan dog ifølge en bestemmelse i vandforsyningsloven uden tilladelse etableres inden for en afstand af 5 m fra det hidtidige indvindingssted samt udbedres eller ændres, når dette er nødvendigt for at opretholde en eksisterende vandforsyning. Anmeldelse herom skal indgives til kommunalbestyrelsen, inden arbejdet påbegyndes.

Uanset den pågældende bestemmelse i vandforsyningsloven kan kommunalbestyrelsen bestemme, at etablering, udbedring eller ændring af en brønd eller boring kun må ske, når der er meddelt tilladelse hertil efter vandforsyningslovens bestemmelser.

Kommunen havde med henvisning til vandforsyningsloven og vandforsyningsplanens målsætninger udstedt forbud mod etablering af erstatningsboring på ca. 90 ud af 200 ejendomme i kommunen, som havde egen vandforsyning, herunder klagers ejendom. Der er således udstedt forbud, hvor ejendommene ligger inden for et vandværks naturlige forsyningsområde og umiddelbart kan tilsluttes vandforsyning herfra.

Det er nævnets vurdering, at kommunes forbud mod etablering af en erstatningsboring uden forudgående ansøgning var meddelt på grundlag af en konkret vurdering og har hjemmel i vandforsyningsloven. Nævnet lagde herved vægt på, at kommunens afgørelse var begrundet i vandforsyningsmæssige forhold og er truffet i overensstemmelse med kommunens vandforsyningsplan, som netop har taget stilling til, hvordan kommunen agter at administrere vandforsyningslovens bestemmelse herom.

Nævnet bemærkede også i den forbindelse, at der efter vandforsyningsloven under alle omstændigheder ville skulle indgives anmeldelse til kommunen, inden arbejdet med etablering af en erstatningsboring blev påbegyndt, og at kommunen i forbindelse med anmeldelsen herefter umiddelbart ville kunne bestemme, at tilladelse var påkrævet. Forbuddet drejede sig således alene om den umiddelbare ret til etablering af en erstatningsboring og afskar ikke ejer fra at ansøge om tilladelse hertil. Nævnet bemærkede endvidere, at det ligger inden for rammerne af en kommunes opgaver at tilstræbe, at ejendommene i kommunen skal forsynes med vand fra almene vandforsyningsanlæg.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 31. januar 2017 (NMK-42-00574) kan læses her.