Miljø- og Fødevareklagenævnet har genoptaget behandlingen af en tidligere afgørelse fra 2018. I afgørelsen fra 2018 ophævede nævnet en kommunes afgørelse om, at et rørlagt forløb mellem to ejendomme ikke var omfattet af vandløbsloven.

Nævnet traf beslutning om at genoptage behandlingen af sagen, da der efter nævnets opfattelse var begået fejl ved sagens behandling, herunder idet der var henvist til tidligere gældende regler på spildevandsområdet.

Sagen drejede sig overordnet om et rørlagt forløb, der løber mellem to ejendomme parallelt med en privat fælles vej. Over det rørlagte forløb ligger en grøft, og hvor grøften slutter, fortsætter det rørlagte forløb via en brønd.

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde ved sin afgørelse til grund og vægt på, at det rørlagte forløb er oplyst at være et drænrør, som kommunen har oplyst modtager tag- og spildevand samt grundvand/overfladevand. Videre lagde nævnet til grund, at kommunen tidligere har administreret det rørlagte forløb som et vandløb efter vandløbsloven. Efter nævnets opfattelse var det rørlagte forløb ikke at betragte som et spildevandsteknisk anlæg, idet der kun er en enkelt husstand tilsluttet. Derved er det rørlagte forløb ikke omfattet af spildevandsbekendtgørelsen § 5, stk. 1, nr. 2.

Nævnets fandt, at et drænrør, som ligger under en grøft langs et markareal, der skråner ned mod grøften, også kan fungere som et almindeligt markdræn med afledning af overfladevand/nedsivet vand fra markarealet.

Nævnet lagde derfor til grund, at det rørlagte forløb ikke kun modtager tag- og spildevand fra ejendommen og at flere end en enkelt derfor har interesse i rørets tilstedeværelse og vedligeholdelse, jf. vandløbslovens § 2. På ovenstående baggrund fandt nævnet, at det rørlagte forløb var at betragte som et vandløb omfattet af vandløbslovens bestemmelser, og ophævede kommunens afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. marts 2019 (19/01318) kan læses her.