Endelig costdrivervejledning til den fremtidige benchmarking offentliggjort
Forsyningssekretariatet har i forbindelse med projektet om at revidere benchmarkingmodellen til prisloftet for 2018 udarbejdet en costdrivervejledning. Costdrivervejledningen har til formål at vejlede selskaberne i at opgøre de underliggende forhold til costdriverne på en ensartet måde på tværs af selskaberne. Den udstikker klare definitioner for, hvordan de underliggende forhold skal måles og opgøres, så alle selskaber kan opgøre de underliggende forhold ensartet.
Costdrivervejledningen er den anden vejledning i arbejdet med at revidere benchmarkingmodellen til prisloftet for 2018. I november 2014 offentliggjorde Forsyningssekretariat Konteringsvejledningen, som vejleder selskaberne i at fordele driftsomkostningerne ud på costdriverne.