Sagen vedrørte et offentligt udbud omfattet af udbudsloven. Tilbuddet var udbudt af Holstebro, Lemvig og Struer Kommune i fælleskab og omfattede drift af et hjælpemiddeldepot med dertil knyttede ydelser. Tre deltagere bød på driften af hjælpemiddeldepotet, herunder Dansk Erhverv. Efterfølgende annullerede kommunerne imidlertid udbuddet. Kommunerne begrundede annulleringen med, at de havde besluttet at hjemtage opgaven, idet det havde vist sig at være mest økonomisk fordelagtigt.

Dansk Erhverv klagede herefter til Klagenævnet for Udbud. Dansk erhverv gjorde i den forbindelse gældende, at den reelle grund til annulleringen var, at kommunerne ønskede at undgå tilbudsgiveren med laveste tilbudspris, idet den tilbudsgiver havde ry for at kræve en del ekstrabetaling. Dansk Erhverv gjorde herudover også gældende, at kommunerne havde overtrådt gennemsigtighedsprincippet ved ikke at fastsætte retvisende estimater for de forventede anskaffelser i udbudsmaterialet.

Påstanden om, at den reelle grund til annulleringen var en anden end den af kommunerne oplyste, tog klagenævnet ikke til følge. Klagenævnet henviste i den forbindelse til, at Dansk Erhverv ikke havde løftet bevisbyrden for, at annulleringen skyldes varetagelse af usaglige hensyn.

Klagenævnet tog til gengæld påstanden om, at kommunen ikke havde fastsat retvisende estimater, til følge. Klagenævnet henviste i den forbindelse til, at det ud fra sagens oplysning kunne beregnes, at estimaterne generelt var fastsat så lavt, at det var godtgjort, at estimaterne ikke kunne have ligget inden for et sagligt skøn.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 5. april 2019, Dansk Erhverv mod Holstebro, Lemvig og Struer Kommune, kan læses her.