Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i en sag, der vedrørte spørgsmålet om definitionen på et dræn omfattet af vandløbslovens § 2, stk. 1.

Sagen angik en henvendelse fra en grundejer til Natur- og Miljøklagenævnet om genoptagelse af en af nævnets tidligere afgørelser om påbud om gentilslutning af dræn, som grundejeren havde afbrudt.

Grundejeren begrundede genoptagelsesanmodningen med, at en forudsætning for, at dræn er omfattet af vandløbsloven, er, at drænet leder vand og er funktionsdygtigt. Grundejeren gjorde gældende, at vandløbslovens bestemmelser ikke fandt anvendelse i den konkrete sag, da drænene var fyldt op med sand, og da der ikke strømmede vand igennem. Grundejeren fandt derfor ikke, at der med hjemmel i vandløbsloven kunne påbydes at gentilslutte drænet.

Natur- og Miljøklagenævnet konstaterede indledningsvist, at det fremgår af vandløbslovens § 2, stk. 1, at lovens regler om vandløb også finder anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Vandløbsloven indeholder imidlertid ingen definition af et dræn.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at vurderingen af, hvorvidt anlæg/vandområder, herunder dræn, er omfattet af vandløbsloven, må ske ud fra en vurdering af de enkelte anlægs/områders karakteristika og funktion samt det behov, der gælder i forhold til de enkelte anlægs/områders funktion.

Nævnet fandt videre, at dræn og grøfter er omfattet af vandløbsloven, hvis de er regelmæssigt vandførende eller vandfyldte. Dette er tilfældet, hvis der er et tilbagevendende behov for anlæggene af hensyn til afgrøder, infrastruktur m.m. Behovet skal forstås således, at denne type af anlæg/områder regelmæssigt bidrager til at opsamle eller bortlede vand af hensyn til afgrøder, infrastruktur m.m., eller hvis de bortleder grundvandet. Nævnet fandt ikke, at det er et krav, at dette behov skal være til stede i størstedelen af året. Det afgørende er, om der af hensyn til afgrøder, infrastruktur m.m. er et tilbagevendende behov for drænets eller grøftens funktion. Hvis der er et tilbagevendende behov for drænet eller grøftens funktion, er det/den omfattet af vandløbsloven, forudsat flere end en enkelt har interesse af deres tilstedeværelse og vedligeholdelse, jf. vandløbslovens § 2, stk. 2.

I forhold til det konkrete sag om genoptagelse fandt nævnet, at der var et behov for de pågældende dræn, og at drænene derfor var omfattet af vandløbsloven. Nævnet bemærkede endvidere, at det forhold, at drænet på grund af manglende vedligeholdelse ikke er funktionsdygtigt, ikke bevirker, at drænet ikke længere er omfattet af vandløbsloven. Nævnet fandt derfor ikke, at der var forhold ved nævnets afgørelse, som kunne føre til, at sagen blev genoptaget. Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2015 kan læses her.