Sagen angik en aftale mellem to kommuner om produktion og udbringning af mad til borgere, som ikke havde været i udbud. I henhold til aftalen skulle den ene kommune udføre produktion af mad, mens hver af kommunerne selv skulle stå for udbringningen af mad til kommunens borgere.

Det Danske Madhus A/S indgav klage til Klagenævnet for Udbud, der gik ud på, at aftalen var udbudspligtig. I forbindelse med indgivelse af klagen anmodede Det Danske Madhus A/S om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Kendelsen angik således klagenævnets stillingtagen til, hvorvidt sagen skulle tillægges opsættende virkning, herunder om kravet om, ”at klagen skal have noget på sig”, var opfyldt.

Kommunen gjorde i sagen gældende, at der var tale om en horisontal samarbejdsaftale, og at aftalen var fritaget for udbudspligt i medfør af udbudslovens § 15.

Klagenævnet fandt, at betingelserne i udbudslovens § 15 foreløbigt måtte anses for at være opfyldt. Klagenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at aftalen 1) måtte anses for at angå fællesaktiviteter, 2) at der deltog ikke-private aktører i aftalen, 3) at aftalens formål var af almen karakter, og 4) at den lovpligtige ydelse til borgere i de to kommuner måtte anses for en (udvidet) in house-ydelse, som ikke blev leveret på det åbne marked. Leveringen af nogle såkaldte ekstratilbud til borgere måtte dog anses for aktiviteter på det åbne marked, men var marginal i forhold til hovedydelsen.

På den baggrund vurderede klagenævnet, at ”klagen ikke havde noget for sig”. Klagen blev derfor ikke tillagt opsættende virkning.

Klagenævnets for Udbuds kendelse af 22. januar 2018, Det Danske Madhus A/S mod Norddjurs Kommune, kan læses her.