Benchmarkingmodel for 2019 er nu i høring
Forsyningssekretariatet har den 19. juni 2019 sendt model for årets benchmarking af de store spildevandsselskaber i høring. Modellen skal fastsætte de individuelle effektiviseringskrav, der skal indgå i de økonomiske rammer for 2020-2021.
I år modtager større spildevandsselskaber nye økonomiske rammer for 2020 og 2021. Alle de større drikkevandsselskaber samt spildevandsselskaber med fireårige økonomiske rammer og mindre vandselskaber modtager statusmeddelelser.
Høringsmaterialet består af:
- Benchmarking af spildevandsselskaber – Metode for beregning af individuelle effektiviseringskrav i de økonomiske rammer for 2020 og 2021
- Bilag 1 – Data til beregning af fronten for spildevandsselskaber: Indeholder alt det relevante data, som indgår i modellen samt de tilhørende resultater
- Bilag 2 – Beregning af de korrigerede netvolumen mål: Indeholder beregningerne til brug for fastlæggelsen af de korrigerede netvolumen mål
- Bilag 3 – Fronterne i DEA og SFA: Angiver hvilke frontselskaber, som indgår i modellen
- Bilag 4 – Costdriver sammensætning: Indeholder en analyse af costdriver sammensætningen, der identificerer, om der skal tages særligt hensyn til selskaber med bestemte costdriver sammensætninger
Høringsfristen er den 3. juli 2019.
Høringsudkastet med nærmere om metoden for beregning af de individuelle effektiviseringskrav kan ses her.