Ankestyrelsen har kritiseret en kommune for ikke at have undersøgt markedsprisen ordentligt, da kommunen udlejede en grund til en privat hotelvirksomhed. Styrelsen opgiver dog at tage stilling til, om virksomheden herved fik ulovlig støtte, fordi den samme virksomhed nu alligevel skal overtage grunden selv.

Sagen drejede sig om et hotel i Skanderborg. Den årlige grundleje til kommunen udgjorde 1.223 kr., hvilket svarede til værdien af 12 tønder byg. Lejen blev beregnet sådan, fordi der oprindelig var tale om landbrugsjord, hvor det er sædvanligt at beregne lejeværdien ud fra jordens værdi som produktionsareal for korn.

Ankestyrelsen tog spørgsmålet om markedslejen op til undersøgelse i forbindelse med, at kommunen ansøgte om at måtte sælge grunden til hotelvirksomheden uden udbud. Kommunen begrundede oprindeligt ansøgningen med, at hotellet lå forholdsvis centralt i Skanderborg og derfor var vigtig for byen.

Da Ankestyrelsen så spurgte til den lave leje, præciserede kommunen dog, at hotellet faktisk var beliggende i landzone syd for byen og uden kontakt til den øvrige bymæssige bebyggelse i Skanderborg by. Placeringen kunne derfor allerhøjest karakteriseres som forholdsvis centralt beliggende, men dog ikke centralt beliggende som sådan. Kommunen anførte, at dette måtte have betydning for grundens værdi, og påpegede desuden, at alle investeringer på grunden var foretaget af lejer, samt at der var en række restriktioner på grunden.

Ankestyrelsen bemærkede indledningsvis, at kommunerne af hensyn til infrastrukturen i kommunen godt kan yde støtte til hoteller. Skanderborg Kommune havde dog ikke redegjort for, at der forelå særlige forhold, som kunne begrunde, at kommunen lovligt kunne støtte hotellet i den konkrete sag.

Spørgsmålet var herefter, om kommunen i tilstrækkeligt omfang havde vurderet, om grundlejen svarede til markedsprisen. Det fandt Ankestyrelsen ikke, at kommunen i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for med de argumenter, kommunen havde fremsat over for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen undlod dog at vurdere, om – og i givet fald i hvilket omfang – kommunen så rent faktisk havde ydet ulovlig støtte til en privat virksomhed ved at udleje grunden til en pris, som var lavere end markedsprisen. Det skyldtes, at Ankestyrelsen ikke mente at have tilstrækkeligt med oplysninger til at foretage denne vurdering selv.

Da kommunen desuden nu havde fået lov til at sælge grunden til hotelvirksomheden uden udbud, forudsat at salget skete til markedsprisen, foretog Ankestyrelsen sig ikke yderligere i sagen.

Afgørelsen viser dels en vis tilbageholdenhed hos Ankestyrelsen til rent faktisk at undersøge, om der skulle foreligge støtte i strid med kommunalfuldmagtsreglerne i et tilfælde, hvor lejen for en kommunal grund unægtelig har været meget lav.

Herudover er sagen måske kendetegnende for en nyere praksis hos Ankestyrelsen til alene at vurdere sådanne tilfælde efter kommunalfuldmagtsreglerne og ikke efter de EU-retlige statsstøtteregler. Alene det forhold, at Ankestyrelsen under andre omstændigheder tilsyneladende ville være parat til at acceptere faktisk kommunal støtte til en privat hotelvirksomhed af hensyn til kommunens infrastruktur, er i den forbindelse meget interessant.

Ankestyrelsens udtalelse af 20. maj 2019 kan læses her.