Sagen drejede sig om aktindsigt i et miniudbud på en eksisterende driftsrammeaftale af 12. oktober 2012, og var et resultat af, at Klagenævnet for Udbud genoptog sin egen afgørelse af 21. oktober 2013, hvori Computerworld Denmark fik fuld aktindsigt i nogle ønskede prisoplysninger.

Samtidig med afgørelsen af 21. oktober 2013 sendte Klagenævnet for Udbud de ønskede oplysninger til Computerworld Denmark.

Afgørelsen af 21. oktober 2013 var truffet af Klagenævnet for Udbuds sekretariat efter en generel bemyndigelse fra klagenævnets formand.

Statens It anmodede efterfølgende den 6. november 2013 om genoptagelse af spørgsmålet om aktindsigt, og Klagenævnet for Udbud besluttede den 13. november 2013 at genoptage sagen på trods af, at Computerworld Denmark allerede havde fået tilsendt alle de ønskede oplysninger.

Klagenævnet for Udbud genoptog sagen, da Klagenævnet for Udbud vurderede, at ”spørgsmålet om aktindsigt i sådanne tilbudspriser er principielt”.

Begge sager blev i det væsentlige afgjort på baggrund af § 13, stk. 1, nr. 5, i den gamle offentlighedslov (lov nr. 572/1985 med senere ændringer), men sagerne havde formentlig ikke fået et andet udfald under den nye offentlighedslov (lov nr. 606/2013), der i § 33, nr. 3, indeholder en tilsvarende mulighed for at undtage oplysninger af hensyn til ”det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed”.

Under den genoptagne sag fastholdt Computerworld Denmark sin anmodning om aktindsigt i alle tilbudspriserne, mens Statens It omvendt ønskede at undtage alle tilbudspriserne fra aktindsigt bortset fra det vindende tilbuds pris, som Statens It mente godt kunne udleveres til Computerworld Denmark.

Klagenævnet for Udbud udtalte, at det fremgår af FOB 1990 (udtalelse fra Folketingets Ombudsmand), side 276 og 288, at undtagelse af oplysninger i medfør af § 13, stk. 1, nr. 5, i offentlighedsloven forudsætter, at der foretages en konkretisering af den økonomiske tabsrisiko for det offentlige ved at meddele aktindsigt.

Samtidig fremgik det af samme ombudsmandsudtalelse, at en myndigheds generelle henvisning til dens stilling i forbindelse med senere, lignende kontraktindgåelser ikke opfyldte forudsætningen om en konkretisering af den økonomiske tabsrisiko for det offentlige.

Klagenævnet for Udbud gav Statens It medhold i, at der ikke skulle have været meddelt aktindsigt:

”Klagenævnet lægger efter oplysningerne fra Statens It, herunder Statens It’s udbudsstrategi af 22. december 2011, til grund, at driftsrammeaftalen af 12. oktober 2012 i vidt omfang indeholder en udførlig kravspecifikation, som leverandørerne er bundet af ved leveranceaftalerne, som bliver udbudt gennem de enkelte miniudbud i henhold til rammeaftalen.

De enkelte miniudbud vil alene adskille sig på færre specifikke dele. Da driftsrammeaftalen således i vidt omfang fastsætter kravene til de systemer, der (mini)udbydes, vil karakteren af det, som skal leveres ved de enkelte miniudbud, kun variere i begrænset omfang.

På baggrund af denne lighed mellem gennemførte og fremtidige miniudbud er der en konkret risiko for, at de 6 leverandører i henhold til rammeaftalen vil kunne tilrettelægge deres tilbud ved fremtidige miniudbud, hvis de får kendskab til hinandens tilbudspriser, på en sådan måde, at variationerne i tilbudspriserne mindskes, med det resultat, at Statens It vil lide et økonomisk tab.”

Kendelse af 8. juli 2014, Computerworld Denmark mod Statens It, kan læses her.