Sagen omhandlede en anlagt overkørsel med det primære formål at etablere en indkørsel fra klagers grund til et tilstødende område. Klager har erstattet den eksisterende træbro med en fast overkørsel. Overkørslen er etableret ved at rørlægge en drængrøft med 2 rør og derefter hældt stabil og komprimeret grus på.

Gribskov Kommune havde den 4. september 2015 truffet afgørelse om afslag på lovliggørelse af en etableret overkørsel over et åbent vandløb. Kommunen havde samtidig udstedt påbud om at genoprette drængrøften til den tilstand, det havde, før det blev rørlagt, jf. vandløbslovens § 54 a. Natur- og Miljøklagenævnet tilkendegav alene at have kompetence til at vurdere, hvorvidt der i den foreliggende sag er tale om et ulovligt forhold i vandløbslovens forstand.

Natur- og Miljøklagenævnet har ved afgørelse af 31. januar 2017 hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet udtalte bl.a. nedenstående i forbindelse hermed:

”Ifølge vandløbslovens § 47 må broer, overkørsler og lignende ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Reglerne om behandling af ansøgninger om etablering af overkørsler findes i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. Det fremgår af bekendtgørelsens § 18, at vandløbsmyndigheden ved sin afgørelse skal tage hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet samt sikre, at projektet er foreneligt med hensynet til den miljømæssige målsætning, der er fastlagt for vandløbet.

Kommunens afgørelse af 4. september 2015 er navnlig begrundet med, at projektet ikke har en vandløbsmæssig årsag, men alene drejer sig om ændrede adgangsforhold til anden mands ejendom. Kommunen lægger vægt på, at projektet ikke har til formål at afværge oversvømmelser eller afhjælpe andre vandløbsmæssige forhold. Kommunen påpeger, at de derfor ikke har hjemmel til at fremme vandløbsreguleringen.

Natur- og Miljøklagenævnet finder, at en vurdering efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering m.v. § 18 skal foretages i forhold til, hvilke eventuelle miljø- og afvandingsmæssige konsekvenser, det vil have at tillade projektet. Nævnet finder således ikke, at et afslag på et reguleringsprojekt kan begrundes med, at projektet ikke er nødvendigt i en vandløbsmæssig sammenhæng.

Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at Gribskov Kommune ved deres vurdering af sagen i et tilstrækkeligt omfang har inddraget hensynet til de afvandings- og miljømæssige interesser ved projektet. Nævnet finder, at vurderingen af reguleringsprojektet bør indeholde en redegørelse for, hvor stor afledningen vil være ved det ansøgte projekt, og hvilke eventuelle afvandingsmæssige konsekvenser det vil have for vandløbet, hvis projektet gennemføres. I tilknytning hertil bemærker nævnet, at det af vurderingen bør fremgå, hvilke faktorer der ligger til grund for selve vurderingen. I vurderingen skal kommunen tillige inddrage det af klager anførte om, at der på andre ejendomme er etableret overkørsler over vandløbet og ud til det tilstødende areal.

På baggrund af ovenstående ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Gribskov Kommunes afgørelse af 4. september 2015 om afslag på godkendelse af etablering af overkørsel ved rørlægning af vandløb, og hjemviste sagen til kommunens fornyede behandling i overensstemmelse med det af nævnet anførte.”

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 31. januar 2017 (NMK-43-00602) kan læses her.