Sagen omhandler en ejendom, der har etableret et anlæg til behandling af eget spildevand. Som argument for en udtræden blev det bl.a. anført, at det er en mere miljøvenlig løsning, hvis ejendommen fortsat kan anvende det rodzoneanlæg, der tidligere var etableret på ejendommen til håndtering af spildevand.

I marts 2015 vedtog kommunen en spildevandsplan for 2015-2016. Ifølge spildevandsplanen skal der ske kloakering af det pågældende område for et opland, som bl.a. omfatter ovennævnte ejendom. Ejendommen skulle således tilsluttes spildevandsanlæg fra området, som skal drives af spildevandsforsyningsselskabet.

Kommunens spildevandsplan indeholdt bestemmelser om, at kommunen og spildevandsforsyningsselskabet er indstillede på at lade ejendomme udtræde delvist af kloakforsyningen, hvis det afhjælper hydrauliske problemer i kloaksystemet, eller hvis det i forbindelse med et kloakprojekt bevirker en reduktion i anlægsudgifterne.

I maj 2016 ansøgte den pågældende ejendom om dispensation fra kravet om tilkobling til den offentlige kloak. I august 2016 besluttede kommunen at fastholde, at ejendommen skulle tilsluttes spildevandsanlægget. Denne afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der traf afgørelse i sagen den 12. januar 2017.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse indeholdt følgende betragtninger:

Spørgsmålet om, hvilke ejendomme der skal være omfattet af tilslutningsretten og -pligten, afgøres af kommunalbestyrelsen gennem den afgrænsning af kloakeringsoplande, der finder sted som led i spildevandsplanlægningen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32. Det følger således af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor bl.a. kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber fastlægges. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 4.

Som led i administrationen af spildevandsplanen har kommunalbestyrelsen kompetence til at træffe afgørelsen om, hvorvidt en ejendom kan opnå fritagelse for tilslutningspligten, dvs. udtræde af spildevandsselskabet. Betingelserne for en sådan hel eller delvis udtræden af et spildevandsselskab fremgår af spildevandsbekendtgørelsens § 16, stk. 1-2. Efter § 16, stk. 3 skal det indføres i en spildevandsplan, når de ejendomme, der har fået tilladelse efter stk. 1, er udtrådt af spildevandsforsyningsselskabet.

Der er ikke i spildevandsbekendtgørelsen fastsat særlige regler om klageadgang i forhold til bekendtgørelsens § 16, og det er således miljøbeskyttelseslovens regler om klageadgang i forhold til spildevandsplanlægningen, som gælder. Dette indebærer, at der ikke er klageadgang, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 4. Natur- og Miljøklagenævnet afviser på denne baggrund at realitetsbehandle klagen over kommunens afslag på ansøgning om udtræden af spildevandsforsyningsselskabet, idet der ifølge Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse ikke er truffet en afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven, som kan påklages til nævnet.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. januar 2017 (NMK-10-01142) kan læses her.