Ændringsbekendtgørelser om vandkvalitet i høring
Naturstyrelsen har sendt ændringsbekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger, ændringsbekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg samt udkast til ændring af vejledningen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (bilag A) i høring.
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger indeholder bl.a. følgende ændringer i forhold til nuværende bekendtgørelse:
- Kvalitetskrav til perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS) i drikkevand og krav om kontrol, hvis der er risiko for forurening.
- Kvalitetskrav til radioaktive stoffer i drikkevand. Der skal kun foretages kontrol, hvis der er risiko for radioaktivet. Der forventes derfor ikke at skulle udføres målinger til kontrol af radioaktive stoffer i drikkevandet i Danmark. Kravene er en implementering af Rådets direktiv 2013/51/EURATOM om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand.
- Præcisering af reglerne i § 6 om, hvilket vand, der regelmæssigt skal kontrolles efter bekendtgørelsens regler.
- Ensretning af sprogbrug om obligatorisk kontrol ved særlige betingelser.
Ændringerne forventes at træde i kraft senest ultimo november 2015.
I vejledningens bilag A er indarbejdet ny tekst, der afspejler bekendtgørelsesændringerne.
Høringsfristerne er den 1. september 2015.
Høringsudkast til ændringsbekendtgørelserne kan læses her og her.