Ej grundlag for erstatning på grund af udbudsmangler

Sagen vedrørte et udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet i forbindelse med udbud af trafikale ydelser. Sagen angik erstatning og udsprang af et en tidligere kendelse, som fandt, at der i forbindelse med udbuddet var sket en overtrædelse.

Ved den tidligere kendelse fandt nævnet, at udbudsgiver havde overtrådt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved at anvende en evalueringsmodel, som inddrog udbudsgiverens erfaring med de tidligere tilbudsgivere i den kvalitative tilbudsvurdering. Tildelingsbeslutningen blev annulleret.

Nærværende sag drejede sig om, hvorvidt klageren skulle erstatte den positive opfyldelsesinteresse – dvs. at klageren ønskede at blive stillet, som om klageren var tildelt udbuddet.

Klagenævnet fandt, at udbudsgiveren skulle frifindes, idet klageren ikke på baggrund af evalueringsmodellen kunne være tildelt udbuddet.

Herudover fandt nævnet, at klager var bekendt med de forhold ved evalueringsmodellen, som medførte overtrædelse af direktivet. På den baggrund var der heller ikke grundlag for erstatning som negativ kontraktsinteresse – dvs. erstatning for forgæves afholdte udgifter.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 14. maj 2020 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.