Østre Landsret har den 28. april 2020 truffet afgørelse i en sag (BS-38780/2018-OLR) om opkrævning af fast driftsbidrag for vandforsyning.

Landsretten kom i den konkrete sag frem til, at vandforsyningen kunne opkræve driftsbidrag fra de enkelte lejligheder og ikke kun fra den pågældende ejendom.

Sagen drejede sig overordnet om, hvorvidt der for en ejendom med 20 ungdomsboliger/lejemål, hvor der alene i ejendommen var opsat fælles afregningsmåler, kunne opkræves fast driftsbidrag pr. boligenhed/ lejemål, og om allerede betalte faste bidrag for 2017 og 2018 skulle tilbagebetales.

Ejendomsejer bestred i sagen, at den almene vandforsyning kunne opkræve fast driftsbidrag for hver boligenhed. Den almene vandforsyning (vandværket) fandt i modsætning hertil, at der var adgang til at opkræve fast bidrag for hver boligenhed i den pågældende ejendom.

Energistyrelsen havde udtalt sig vejledende om spørgsmålet. Det fremgår bl.a. af den vejledende udtalelse, at Energistyrelsen ikke fandt, at vandforsyningsloven var til hinder for at fastsætte faste bidrag pr. boligenhed eller lignende under visse forudsætninger.

Landsretten afsagde dom i sagen den 28. april 2020 og fandt for det første, at de omtvistede bidrag kunne beregnes på grundlag af hver enkelt ungdomsbolig/lejlighed ud fra de konkrete oplysninger, regulativ og takstblade.

Landsretten fandt endvidere, at vandforsyningslovens bestemmelser ikke var til hinder for en opkrævning med grundlag i antallet af lejligheder i ejendommen.

Landsretten fandt endelig, at vandværkets opkrævning eller fastsættelse af regulativ og takstblade, som var godkendt af kommunen, ikke gav anledning til, at landsretten kunne give ejendomsejer medhold i sagen, og frifandt dermed vandværket for anerkendelsespåstanden og tilbagebetalingskravet.

Landsretten fandt i denne forbindelse, at der ikke var grundlag for, at der ikke skulle være lagt vægt på objektive og saglige kriterier, eller at betalingen af de faste bidrag for hver enkelt ungdomsbolig skulle føre til en urimelig byrdefordeling, sammenlignet med de øvrige brugere hos vandværket, f.eks. parcelhusejere.

Da sagen blev vurderet som principiel, var Foreningen Danske Vandværker indtrådt som mandatar for vandværket.

Sagen var oprindeligt anlagt ved Retten i Odense, men blev ved kendelse henvist til behandling ved landsretten.

Det skal endelig bemærkes, at Østre Landsrets dom – efter de for os foreliggende oplysninger – er anket til Højesteret, og den endelige afgørelse i sagen nu afventer en dom fra Højesteret.