Underentreprenør fik godtgørelse for dårligt arbejdsflow hos hovedentreprenør
Voldgiftsrettens kendelse af 22. november 2019, jf. sagsnr. C-14323, imødekom delvist underentreprenøren.
Sagen vedrørte en storentreprise om facadelukning på en nyopført bygning. Hovedentreprenøren indgik aftaler med en underentreprenør, som tilsvarende engagerede under-underentreprenører.
Underentreprenøren blev tilkendt erstatning for visse ekstraarbejder for hovedentreprenøren, om end et af disse fandtes urimeligt højt prissat, hvorfor det blev skønsmæssigt nedsat til halvdelen.
I forbindelse med udførelsen af underentreprisen opstod der forskellige hindringer, som kunne henføres til hovedentreprenørens forhold, og som havde betydning for underentreprenørens arbejdsflow. Underentreprenøren blev tilkendt en godtgørelse som kompensation for hindringerne.
Et krav om dagbøder i forholdet mellem hovedentreprenøren og bygherre blev afvist, da det ikke var behørigt varslet.