Høring af indberetningsvejledninger vedr. de økonomiske rammer
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved Forsyningssekretariatet har den 27. januar 2020 offentliggjort høringsudkast til nedenstående vejledninger. Herudover er revisionsinstruks og reviderede revisorerklæringer er også i høring.
Høring af indberetningsvejledning til økonomiske rammer, version januar 2020
Indberetningsvejledningen er en samlet, revideret vejledning til brug for dette års indberetning til økonomiske rammer. Et væsentligt nyt element i vejledningen er en ny metode for indregning af nye periodevise driftsomkostninger.
Høringsfristen for indberetningsvejledning til økonomiske rammer er den 10. februar 2020.
Høringsudkastet kan i sin helhed læses her.
Høring af indberetningsvejledning til benchmarking af drikkevandsselskaber, version januar 2020
I 2020 er det drikkevandsselskaber med en debiteret vandmængde over 800.000 m3, der skal benchmarkes. Vejledningen indeholder blandt andet nye elementer angående:
- Praksisændring vedrørende konsekvenser af for sen eller fejlagtig indberetning
- Nye kategorier i CAPEX-arket
- Indberetning af to års data
- Praksisændringer for øvrige aktiver og særlige forhold
Høringsfristen er mandag den 10. februar 2020.
Høringsudkast til Indberetningsvejledningen til benchmarking af drikkevandsselskaber kan i sin helhed læses her.