Byretten har ved en dom af 17. september 2019 godkendt et vandselskabs opkrævning af et nedsat tilslutningsbidrag, jf. betalingslovens § 2, stk. 8, med tillæg af renter fra forfaldstidspunktet i selskabets faktura.

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2006 at opkræve et nedsat tilslutningsbidrag for et erhvervsområde af hensyn til grundenes størrelse, set i forhold til den forventede afledning. Det blev besluttet, at tilslutningsbidraget i dette område skulle nedsættes til de skønnede omkostninger til detailledningsanlægget. Skønnet blev foretaget konkret ud fra enhedspriser indhentet fra leverandørerne. Det nedsatte tilslutningsbidrag blev indeksreguleret efter samme principper som det fulde tilslutningsbidrag.

En af grundejerne i området undlod at betale tilslutningsbidraget, idet grundejeren blandt andet gjorde gældende, at han ikke ville betale mere end de andre grundejere i området, og at selskabet ikke havde hjemmel til at opkræve mere end de faktiske – i modsætning til de skønnede – omkostninger til detailledningsanlægget, og at disse ikke var dokumenteret. Grundejeren bestred samtidig, at der kunne opkræves renter forud for retssagens anlæg.

Byretten fandt, at grundejeren efter betalingsloven § 2, stk. 8, ikke havde et retskrav på nedsættelse af standardtilslutningsbidraget, herunder heller ikke på en nedsættelse til et bestemt beløb eller nedsættelse efter en bestemt beregningsmetode. Byretten fandt heller ikke, at grundejeren ud fra ordlyden af byrådets beslutning fra 2006 kunne støtte et krav om en yderligere reduktion af tilslutningsbidraget på, at der ikke forelå dokumentation for de faktiske udgifter til detailledningsanlægget.

Endvidere fandt byretten, at vandselskabet havde hjemmel i betalingslovens § 2, stk. 9, til at indeksregulere det nedsatte bidrag – dette allerede fordi, at der også efter reguleringen fremkom et tilslutningsbidrag, der er lavere end standardtilslutningsbidraget. Sluttelig fandt byretten, at forfaldstidspunktet i vandselskabets faktura og i betalingslovens § 2, stk. 10, var tydelig fastsat og således kunne bruges til beregningen af renter efter rentelovens § 3.

Byrettens dom af 17. september 2019 er ikke i skrivende stund anket.