Benchmarkingmodel for 2019 er offentliggjort
Forsyningssekretariatet har den 29. juli 2019 offentliggjort benchmarking-modellen til de økonomiske rammer for 2020 og 2021 for årets benchmarking af de store spildevandsselskaber.
Forsyningssekretariatet foretager totaløkonomisk benchmarking af drikkevands- og spildevandsselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3 samt selskaber, der frivilligt ønsker at deltage i benchmarkingen. Drikkevands- og spildevandsselskaberne benchmarkes forskudt, således at spildevandsselskaber benchmarkes i ulige år og drikkevandsselskaber i lige år. I år benchmarkes 103 spildevandsselskaber.
Benchmarkingmodellen anvendes til at fastlægge de eventuelle individuelle effektiviseringskrav, der pålægges spildevandsforsyningsselskaberne.
Nærmere om benchmarkingmodellen og metode herfor kan ses her.