Fastsat minimumskrav gik ikke videre end hvad der var nødvendigt

Sagen angik et begrænset udbud med forhandling af en rammeaftale om udførelse af hjemmepleje.

Udbuddet blev afholdt af Hvidovre Kommune. Af udbudsmaterialet fremgik det blandt andet, at det var et mindstekrav, at minimum en af de efterspurgte referencer, indeholdte levering af rehabiliterende indsats jf. servicelovens § 83a. Herudover fremgik, at ansøgere kunne basere sig på andre virksomheders tekniske og faglige formåen.

Get Care ApS (herefter Get Care) bød på opgaven, men selskabets tilbud blev afvist som ukonditionsmæssigt. Begrundelsen herfor var, at Get Care ikke havde angivet en reference, der indeholdt levering af rehabiliterende indsats i medfør af servicelovens § 83.

Get Care indgav herefter Klage til Klagenævnet for Udbud. Get Care gjorde i den forbindelse gældende, at minimumskravet om, at ansøgere skulle have udført minimum en reference indeholdende levering af rehabiliterende indsats, jf. servicelovens § 83 a, gik videre end hvad der var nødvendigt, for at sikre, at ansøgerne var egnede til at gennemføre den udbudte kontrakt.

Klagenævnet for Udbud tog ikke påstanden til følge. Klagenævnet henviste i den forbindelse til, at det efter fast praksis er ordregivers valg, hvorledes den udbudte ydelse beskrives, samt hvilke krav, der stilles til ansøgere og tilbudsgivere. Herudover var det klagenævnets vurdering, at kravet var saglig begrundet og proportionalt, selvom sen rehabiliterende indsats efter serviceloven, alene vedrørte en begrænset borgergruppe.

Kendelsen angik samme udbud som klagenævnets kendelse af 4. juli 2019, Pleje Danmark mod Hvidovre Kommune.

Klagenævnet for Udbuds kendelse, Get Care ApS mod Hvidovre Kommune, af 5. juli 2019 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.