Sagen omhandler et gods, der er beliggende ved en å. Der var tidligere indgået en helhedsplan for ejendommen i forhold til oversvømmelsesproblemer, og i overensstemmelse hermed var der etableret et omløb omkring ejendommen.

Kommunen meddelte påbud om retablering af visse strækninger på åen og henviser til, at regulering er sket i strid med vandløbets målsætning og udpegning som beskyttet vandløb efter naturbeskyttelsesloven.

Kommunen havde påbudt lodsejeren at retablere åen på en nærmere bestemt strækning. Af påbuddet fremgår det, at påbuddet betyder krav om reetablering af det regulativmæssige profil.

Der blev klaget over kommunens påbud til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager henviste til, at forholdet angik etablering af to styrt i åen, der potentielt udgør spærring for vandrefisk i vandløbet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse den 7. februar 2019 og hjemviser kommunens afgørelse om påbud til fornyet behandling.

Nævnet fandt, at et vandløbs profil er defineret ved bundbredde, bundkote og skråningsanlæg. Regulativet for åen fastsatte ikke et skråningsanlæg for det dybeste profil. Nævnet fandt på den baggrund, at påbuddet om retablering af den regulativmæssige profil ikke er tilstrækkeligt klart til at kunne håndhæves, da skråningsanlægget i det nederste profil ikke var fastsat hverken i påbuddet eller i regulativet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. februar 2019 (NMK-18/04876) kan læses her.