Bekendtgørelse om fjernaflæste målere

Energistyrelsen har sendt en ændring af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af slutforbruget i høring. Ændringen består i, at der indsættes et pålæg til netvirksomhederne om, at der fremadrettet skal opsættes summationsmålere hos egenproducenter. De egenproducenter, som allerede har fået opsat en fasemåler, vil efter bekendtgørelsesforslaget få mulighed for at anmode om at få opsat en summationsmåler mod egenbetaling.

Baggrunden for ændringen er resultatet af en analyse af de økonomiske forskelle mellem fase- og summationsmålte egenproducenter, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagere fra Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og Dansk Energi. Arbejdsgruppen fandt, at den foreslåede ændring vil udgøre en enkel og omkostningseffektiv løsning, som sikrer, at der kun udskiftes elmålere hos de egenproducenter, som har en økonomisk fordel, der kan opveje omkostningerne. Netvirksomhedernes omkostningsramme og forrentningsramme kan i medfør af bekendtgørelsen forhøjes til dækning af meromkostninger ved udskiftning til summationsmålere.

Bekendtgørelsesændringerne er sendt til notifikation hos Europa-Kommissionen i overensstemmelse med direktiv 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

Høringsfristen er den 5. december 2018. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Energistyrelsens høringsudkast af 5. november 2018 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.