Klagers påstande var uegnet til at danne grundlag for sagens behandling

Klagen angav ikke, hvilke overtrædelser tilbudsgiver fandt begået.

Sagen omhandlede Moderniseringsstyrelsens udbud af en rammeaftale om tilrådighedsstillelse af konferencefaciliteter. Styrelsen modtog 39 tilbud på delaftale 2, herunder et tilbud fra Helnan Marselis Hotel A/S (herefter Helnan Hotel). Helnan Hotels tilbud blev imidlertid fravalgt af styrelsen, hvorefter Helnan Hotel indgav klage til Klagenævnet for Udbud.

Klagen gik ud på, at hotellet ønskede at få revurderet deres tilbud under henvisning til at det var tale ”om en 4-årig aftale, som kan have markante negative konsekvenser for vores virksomhed, hotel og ansatte, hvis vi ikke er taget betragtning under rettet omstændigheder og ikke pga. en menneskelig fejl”.

Klagen hang sammen med, at Helnan Hotel i forbindelse med tilbudsafgivelsen havde udfyldt ”leje af grupperum pr. dag” fremfor ”per time”, hvilket havde givet en fejlagtig totalpris.

Idet klagen ikke angav, hvilke hævdede overtrædelser klagen angik, samt at Helnan Hotel ikke efter opfordring fra klagenævnet havde præciseret dette, blev klagen afvist. Klagenævnet henviste i den forbindelse til § 6, stk. 2 i Lov om Klagenævnet for Udbud. I henhold til denne bestemmelse kan klagenævnet afvise en klage, der er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 2. februar 2018, Helnan Marselis Hotel A/S mod Moderniseringsstyrelsen, kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.