Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet en række afgørelser fra en kommune om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på en ejendom.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1 kan kommunalbestyrelsen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Kommunen havde i 2016 i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24, stk.1 truffet afgørelse i en række sager om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på ejendomme inden for et af kommunen fastlagt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Flere af sagerne blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Herunder fremhæves nogle af de punkter, som nævnet lagde vægt på ved stadfæstelse af kommunens afgørelser i de konkrete sager.

Det var bl.a. i afgørelserne nævnets vurdering, at bestemmelsen i § 24 sammenholdt med erstatningsbestemmelsen i § 63 gav hjemmel til at nedlægge forbud mod et i øvrigt lovligt forhold – mod fuld erstatning – forudsat, at der foreligger en fare for et vandindvindingsanlæg. Ifølge nævnet følger det af forarbejderne, at der ikke behøver at være tale om en nærliggende eller overhængende fare, idet netop også fjernere liggende fare er omfattet af bestemmelsen.

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1 er det en betingelse for at udstede forbud eller påbud, at der foreligger en fare for forurening af bestående eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand.

Det var nævnets vurdering i den konkrete sag, at grundvandsmagasinet i BNBO er sårbart overfor påvirkninger fra terræn og dermed også sårbart overfor nedsivning af pesticider på baggrund af oplysningerne i sagen om tykkelsen af lerlag over det primære grundvandsmagasin, vandtypebestemmelsen, udviklingen i vandkvaliteten af det grundvand, der indvindes på kildepladsen, samt fund af miljøfremmede stoffer i kildepladsens indvindingsboringer og moniteringsboringerne i BNBO.

Det var endvidere nævnets vurdering i den konkrete sag på grund af områdets geologiske kompleksitet, at der ikke kan udpeges specifikke områder inden for BNBO, hvor det kan udelukkes, at der sker grundvandsdannelse til det primære grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes.

Det var således nævnets vurdering, at der på samtlige matrikler omfattet af de nedlagte forbud bestod en fare for forurening af grundvandet, når der anvendes, håndteres eller opbevares plantebeskyttelsesmidler inden for BNBO. På den baggrund fandt nævnet, at der var et tilstrækkeligt fagligt grundlag for de nedlagte forbud.

Flertallet af nævnet fandt endvidere på baggrund af de af kommunen anførte grunde, at kommunen på baggrund af den overordnede politiske beslutning om at nedlægge forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler i naturlig forlængelse heraf også har kunnet nedlægge forbud mod opbevaring. Nævnet kunne ligeledes tiltræde kommunens vurdering af, at et forbud ikke kan anses for unødigt indgribende i forhold til parcelhusejere.

Et mindretal i nævnet fandt, at de nedlagte forbud burde ophæves med henvisning til hovedsageligt manglende bevis for forureningen, og at det ikke var godtgjort, at der har været en reel trussel mod grundvandet samt at indgrebet var mere vidtgående end nødvendigt.

Fremtiden vil vise, om afgørelserne fra Miljø- og Fødevareklagenævnet vil blive efterprøvet ved de almindelige domstole.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. december 2017 (NMK-10-01146) kan læses her.