Energiklagenævnet har afvist at tillægge en klage fra en grundejerforening over Vattenfalls etableringstilladelse til vindmølleområdet Vesterhav Syd opsættende virkning.

Energiklagenævnet fastslår indledningsvist, at udgangspunktet efter de almindelige forvaltningsretlige regler er, at en klage ikke tillægges opsættende virkning, og fravigelse af dette udgangspunkt kræver, at der foreligger særlige omstændigheder.

Energiklagenævnet fandt i den konkrete sag, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder.

Energiklagenævnet har ved vurderingen heraf bl.a. lagt vægt på, at der i VVM-redegørelsen er en beskrivelse af anlæggets påvirkning af miljøet i forhold til bl.a. lav- og højfrekvent støj fra havvindmøllerne, jf. bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen). Energiklagenævnet bemærker, at vindmøllebekendtgørelsen og den tilhørende vejledning primært omhandler vindmøller opstillet på land og i mindre grad havvindmøller.

Energiklagenævnet har lagt vægt på nødvendigheden af, at lovgiver bør vurdere hjemmelsgrundlaget for vindmøllebekendtgørelsen, idet Energiklagenævnet er bekendt med, at EU-Domstolen har truffet to nye afgørelser vedrørende direktiv 2001/42/EF om miljøvurdering af planer og programmer (SMV-direktivet).

Energiklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at Energistyrelsen til Energiklagenævnet har oplyst, at Energistyrelsen afventer Miljø- og Fødevareministeriets og Justitsministeriets analyse af de to EU-domme om miljøvurdering af planer og programmer, jf. SMV-direktivet. Når analysen er færdiggjort, vil Miljø- og Fødevareministeriet forholde sig til dommens konsekvenser for bl.a. vindmøllebekendtgørelsen.

Energiklagenævnet finder på den baggrund, at der efter en foreløbig vurdering kan foreligge en risiko for, at vindmøllebekendtgørelsen kan være vedtaget i strid med SMV-direktivet og dermed være i uoverensstemmelse med EU-retten.

Energiklagenævnet har ydermere vurderet, at vurderingerne i EU-dommen, der omhandler Valloniens vindmøllebekendtgørelse, ikke uden videre kan overføres på den danske vindmøllebekendtgørelse, idet de to vindmøllebekendtgørelser indholdsmæssigt og omfangsmæssigt ikke er enslydende.

Energiklagenævnet finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der vil gøre klageadgangen til Energiklagenævnet illusorisk, og at der vil ske uoprettelig skade, såfremt klagen ikke tillægges opsættende virkning. Det bemærkes i den forbindelse, at Vattenfall er bekendt med de verserende klagesager ved Energiklagenævnet, og at Vattenfall dermed påtager sig en betydelig økonomisk risiko ved at igangsætte den kystnære havvindmøllepark Vesterhav Syd på nuværende tidspunkt, hvis en senere afgørelse ved Energiklagenævnet måtte give klagerne medhold.

Energiklagenævnets afgørelse af 21. august 2017 kan læses her.