Støtte til privatejet vandpumpestation godkendt
Under henvisning til Altmark-kriterierne godkendte EU-Kommissionen finansiering af en privat pumpestation, der sikrede, at grundvand fra en række nedlagte miner ikke ramte nærliggende byer og nogle aktive, privatejede kulminer.
Den polske stat havde i en årrække finansieret en privatejet pumpestation (The Central Pumping Station) og ønskede at fortsætte støtten. Formålet med pumpestationen var at sikre, at der ikke skete oversvømmelser af to omkringliggende byer samt nogle nærliggende aktive, privatejede kulminer.
For at vurdere, om finansieringen var i strid med forbuddet mod statsstøtte i TEUF art. 107, anvendte EU-Kommissionen de såkaldte Altmark-kriterier. Altmark-kriterierne er skabt i EU-domstolens praksis, jf. EU-domstolens dom af 24. juli 2003, sag C-280/00. Kriterierne tages i anvendelse for at finde ud af, om støtte til en virksomhed, der udfører forpligtelser til offentlig tjeneste, udgør ulovlig statsstøtte.
De fire betingelser, der skal være opfyldt for, at støtten ikke er ulovlig statsstøtte er følgende:
For det første skal den pågældende virksomhed være pålagt at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste. Forpligtelserne skal desuden være klart definerede. EU-Kommissionen konkluderede, at kravet var opfyldt. I den forbindelse lagde kommissionen bl.a. vægt på, at den polske stat havde pålagt opgaven ved lov, at virksomheden havde til formål at sikre den offentlige sikkerhed, at ingen anden virksomhed kunne holdes ansvarlig for at pumpe vandet væk samt at den polske stat således ikke påtog sig en privat parts opgaver.
For det andet skal de kriterier, der er grundlaget for beregningen af støtten til virksomheden, være fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde. Dette krav var ligeledes opfyldt – bl.a. fordi støtten alene blev udbetalt på baggrund af et af staten godkendt budget for det kommende års udgifter til bortpumpning af vand. Samtidig havde det betydning, at aftalen var gennemsigtig i og med, at aftalen med virksomheden blev offentliggjort.
Støtten må for det tredje ikke overstige, hvad der er nødvendigt for helt eller delvist at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne. Dette krav var ligeledes opfyldt, eftersom støtten ikke gav virksomheden et overskud, men alene dækkede udgifterne til at pumpe vandet væk fra de sårbare områder.
For det fjerde skal størrelsen af støtten være resultatet af en udbudsprocedure, eller alternativt være fastlagt på grundlag af en analyse af de omkostninger, som en veldrevet gennemsnitsvirksomhed ville have ved at gennemføre opgaven. Dette fjerde og sidste krav var også opfyldt. Kommissionen lagde bl.a. vægt på, at opgaven reelt ikke kunne sendes i udbud samt at den polske stat førte et løbende tilsyn med virksomhedens udgifter, herunder foretog markedsundersøgelser af lignende ydelser.
EU-Kommissionens afgørelse af 15. oktober 2014 (engelsk udgave) kan læses her.