Ordregiver skulle have undersøgt det vindende tilbud nærmere, da ordregiver fik et tip om, at det indeholdt fejlagtige oplysninger. Eftersom det kunne bekræftes under klagesagen, at det vindende bud indeholdt fejlagtige oplysninger, skulle det have været afvist, da tilbuddet således ikke indeholdt den krævede dokumentation.

Morsø Kommune iværksatte efter reglerne om bilag II B-ydelser i januar 2015 et offentligt udbud af kommunens tandreguleringsopgaver. Tildelingskriteriet var ”laveste pris”.

Morsø Kommune modtog rettidigt tilbud fra specialtandlæge Søren Povlsen og fra specialtandlæge Annelise Küseler. Den 17. februar 2015 meddelte Morsø Kommune, at begge tilbud var konditionsmæssige, at Søren Povlsen havde afgivet tilbuddet med den laveste pris og at kommunen agtede at indgå aftale med Søren Povlsen med virkning fra den 1. april 2015.

Annelise Küseler orienterede herefter Morsø Kommune om, at der var oplysninger i tilbuddet fra Søren Povlsen, som ikke var korrekte. Morsø Kommune fastholdt imidlertid sin tildelingsbeslutning og indgik kontrakt med Søren Poulsen den 5. marts 2015.

Klageren, Annelise Küseler, indgav den 30. marts 2015 klage til Klagenævnet over indklagede, Morsø Kommune.

Klagenævnet annullerede tildelingsbeslutningen med henvisning til, at Morsø Kommune skulle have efterprøvet oplysningerne i det vindende tilbud, samt at oplysningerne viste sig at være fejlagtige og dermed måtte anses for ikke at være afgivet:

”Morsø Kommune har i udbudsbetingelsernes punkt 2.15 ’Udvælgelseskriterier’ fastsat, at den krævede dokumentation skulle vedlægges tilbuddet, og at undladelse heraf ville medføre, at tilbuddet ikke tages i betragtning. 

Tilbudsgiverne skulle bl.a. om ’Teknisk kapacitet’ vedlægge oplysninger om ’Antal […] specialtandlæger med dansk autorisation, der forventes beskæftiget med opgaven’ og ’oplysning om, hvordan opgaveløsningen sikres i tilfælde af sygdom eller anden arbejdshindring hos den/de autorisationshavende specialtandlæge(r), der er fagligt ansvarlige for opgaveløsningen’.  

Såfremt et tilbud ikke var vedlagt de krævede oplysninger, følger det af udbudsbetingelserne, at tilbuddet skulle afvises.  

Det er ubestrideligt, at tilbuddet fra specialtandlæge Søren Povlsen på de omhandlede punkter indeholdt oplysninger, der ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold.  Dels var ansættelsesforholdet til specialtandlæge Marianne Mortensen allerede afbrudt, da Søren Povlsen angav hendes navn i sit tilbud. Ansættesesforholdet er efter det oplyste ikke genoptaget. Dels har specialtandlæge ’NN’, hvis navn Søren Povlsen ligeledes udtrykkeligt angav i sit tilbud, på det kraftigste benægtet at have indgået nogen form for aftale med Søren Povlsen.  

Bevidst urigtige oplysninger i et tilbud må – som det mindste – sidestilles med manglende oplysninger. 

Morsø Kommune har som udgangspunkt ikke haft pligt til at kontrollere oplysningerne i de to tilbud. Da Morsø Kommune imidlertid umiddelbart efter, at tilbudsgiverne havde fået meddelelse om tildelingsbeslutningen, og inden kontraktindgåelsen ved mailen af 5. marts 2015 fra Annelise Küseler modtog oplysning om, at Marianne Mortensen ikke længere var ansat hos Søren Povlsen, var kommunen på det grundlag forpligtet til dels at foretage undersøgelser, dels om nødvendigt ændre sin tildelingsbeslutning.  

Klagenævnet henviser i den forbindelse til Højesterets dom af 15. juni 2012, Montaneisen GmbH, gengivet i UfR 2012.2952.  

Kommunen valgte alene at forlade sig på telefonsamtalen med Søren Povlsen den 4. marts 2015. En efterprøvelse af oplysningen om, at specialtandlæge Marianne Mortensen stod til rådighed for opgaven, ville have vist, at det ikke var tilfældet. En sådan efterprøvelse måtte naturligt have ført til, at også oplysningen om samarbejdet med specialtandlæge ’NN’ til opfyldelse af kravene til ’Teknisk kapacitet’ blev underkastet efterprøvelse, hvorved en enkelt telefonopringning, ikke til Søren Povlsen, men til ’NN’, ville have vist, at denne oplysning ligeledes var i strid med de faktiske forhold.

Morsø Kommune har derfor handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved ikke efter at have modtaget oplysning om specialtandlæge Marianne Mortensens manglende ansættelse at have draget de nødvendige konsekvenser.  

Påstandene tages til følge som nedenfor bestemt.  

Det kan ikke føre til andet resultat, at Morsø Kommune har gjort gældende, at opgaven ville kunne være løst, uden at den vindende tilbudsgiver havde ansat specialtandlæger med dansk autorisation, blot der var back up i tilfælde af sygdom eller anden arbejdshindring, jf. også herved EU-Domstolens dom af 10. oktober 2013 i sag C-336/12, Manova A/S, præmis 40.”

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. maj 2015 (tilbudsloven), Annelise Küseler mod Morsø Kommune, kan læses her.