Forslag til ændring af lov om vandplanlægning og andre love i høring

Som led i opfølgning på Landbrugspakken har Naturstyrelsen sendt et udkast til ændring af lov om vandplanlægning mv. i høring.

Alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland på under 10 km2 skal vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke skal indgå i vandområdeplanerne.

Ifølge lovforslaget skal kommunerne under inddragelse af vandrådene have til opgave ud fra deres lokale viden at melde tilbage, om de er enige i, at den opdaterede afgrænsning af vandløb stemmer med de opstillede kriterier. De kan desuden kvalificere udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb.

Ifølge lovforslaget bemyndiges ministeren endvidere til at fastsætte regler om, at kommunerne kan inddrages i andre opgaver vedrørende vandplanlægning end indsatsplanerne.

Høringsfristen er udløbet.

Lovforslaget kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.