Fastsættelse af arbejdsklausul og bod i udbudsmaterialet ikke i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip

Sagen drejede sig om et udbud vedrørende en kontrakt om et delprojekt omfattende udbygning af Herlev Hospital.

Klagen var indgivet af Dansk Byggeri, der er en klageberettiget organisation i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud.

Dansk Byggeri gjorde bl.a. gældende, at Region Hovedstaden havde handlet i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip ved i udbudsmaterialet at pålægge tilbudsgiveren:

  • fuldt ud at kompensere en underentreprenørs ansatte og at betale bod til regionen, hvis underentreprenøren ikke lever op til udbudsmaterialets krav til løn- og arbejdsvilkår
  • at betale bod til regionen, hvis en underentreprenør har ladet arbejdet udføre af personer uden gyldig opholds- eller arbejdstilladelse

Klagenævnet fandt, at regionen ikke havde handlet i strid med proportionalitetsprincippet. Dette blev bl.a. begrundet med, at en hovedentreprenør selv kan sikre sin overholdelse af kontraktvilkårene i forhold til egne ansatte. På den måde sikres det, at omkostningerne endeligt bæres af en underentreprenør, der ikke overholder arbejdsklausulen.

Arbejdsklausulerne udgjorde på den baggrund en passende foranstaltning i forhold til at sikre korrekte løn- og arbejdsvilkår.

Klagenævnet tog derfor ikke disse påstande til følge.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af den 2. august 2016, Dansk Byggeri mod Region Hovedstaden, kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.