Miljø- og Fødevareklagenævnet ved en afgørelse besluttet ikke at give en grundejer medhold i en klage imod Randers Kommune.

Klagen angik kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 28 til en virksomheds udledning af overfladevand til en bæk, udledning af spildevand fra nødoverløb til regnvandssystemet, etablering af et nyt udløb til bækken og en udvidelse af eksisterende regnvandsbassin på virksomhedens ejendom. Ændringerne af virksomhedens udledningsforhold skyldtes en kloakseparering af oplandet, som virksomheden var beliggende i.

Randers Kommune meddelte tilladelsen til virksomheden den 2. januar 2018 på baggrund af virksomhedens ansøgning. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at etableringen af regnvandsbassinet ikke ville være VVM-pligtigt. Inden tilladelsen blev meddelt, blev et udkast til afgørelsen sendt i partshøring hos grundejere nedstrøms udledningen. Ved en intern ekspeditionsfejl hos kommunen nåede en af de berørte grundejeres rettidige høringssvar først frem til sagsbehandleren den 3. januar 2018 – dagen efter afgørelsen.

Randers Kommune oplyste under sagen, at grundejerens bemærkninger burde have været inddraget ved kommunens afvejning i sagen, men at klagers bemærkninger konkret ikke ville have givet anledning til ændringer i forhold til den meddelte tilladelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalte generelt, at forvaltningslovens regler om partshøring har karakter af garantiforskrifter, der skal sikre, at en myndighed træffer en lovlig og rigtig afgørelse. Derfor vil manglende partshøring som udgangspunkt medføre, at myndighedens afgørelsen bliver ugyldig. Hvis den manglende partshøring dog kan anses for konkret uvæsentlig, vil myndighedens afgørelse dog ikke være ugyldig – f.eks. hvis det kan lægges til grund, at partens bemærkninger ikke ville have medført en anden afgørelse end den foreliggende.

I den konkrete sag fandt nævnet ikke grund til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den manglende partshøring af grundejeren ikke kunne anses for væsentlig, da grundejerens bemærkninger ikke havde givet anledning til at ændre den meddelte tilladelse. Grundejeren fik derfor ikke medhold i sin klage.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. august 2018 (NMK-10-01295) kan læses her.