Erhvervsministeren har den 31. marts 2020 fremsat et lovforslag (L168), der giver mulighed for at fravige virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet – og bl.a. i forhold til indlevering af årsregnskab.

Især giver lovforslaget mulighed for at udsætte fristen for indlevering af årsregnskaber for virksomheder, der har pligt hertil, og som ikke har kunnet få fristen suspenderet med baggrund i forsamlingsforbuddet, idet de ikke har mere end 10 ejere. Hvis disse virksomheder, herunder selskaber, ikke indleverer årsregnskab, vil det få nogle konsekvenser for selskabet, og i sidste ende risikerer selskabet at blive sendt til tvangsopløsning.

Efter den gældende selskabslovgivning er der for virksomheder, der efter årsregnskabsloven har pligt til at udarbejde en årsrapport, krav om, at årsrapporten skal godkendes på virksomhedens ordinære generalforsamling eller tilsvarende møde, der skal afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven (inden for 5 måneder efter regnskabsårets afslutning for ikke-børsnoterede).

Lovforslaget indebærer imidlertid, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af visse pligter, som påhviler virksomheder, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde pligterne, som direkte eller indirekte konsekvens af coronavirussygdommen COVID-19, og når pligterne er fastsat i selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.

Dette vil ifølge lovforslaget betyde, at den kommende bemyndigelse vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete bestemmelser i selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område. Konkret vil bemyndigelsen bl.a. blive udnyttet til at forlænge fristen for indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen for samtlige regnskabspligtige virksomheder efter årsregnskabsloven med forventeligt 3 måneder.

Længden af fristforlængelsen vil blive fastsat under hensyntagen til såvel det nødvendige behov for fleksibilitet over for de berørte virksomheder som behovet for finansiel information for regnskabsbrugerne. Fristforlængelsen vil også blive koordineret i forhold til skattemyndighedernes frist for indsendelse af selskabsselvangivelsen. Det fremgår også af lovforslaget, at der evt. kan blive tale om en efterfølgende forlængelse af den fastsatte frist afhængig af udviklingen i situationen som følge af coronavirussygdommen COVID-19.

Det vil være en betingelse for at være omfattet af reglerne, at det må anses umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde pligten. Det er forventningen, at der – i takt med udviklingen i coronavirussygdommen COVID-19 og konsekvenserne heraf for virksomhederne – kan blive behov for at udmønte bemyndigelsen til at fravige øvrige pligter.

Ovennævnte har især betydning for de kommunale forsyningsselskaber, der er organiseret i kapitalselskabsform og som ikke kan anvende suspensionsreglen omkring indlevering af årsrapport i bekendtgørelse herom på grund af forsamlingsforbuddet på mere end 10 personer.

Kommunale forsyningsselskaber i kapitalselskabsform vil næppe have mere end 10 ejere – men ofte blot én. Disse selskaber vil dog fortsat, efter selskabernes vedtægter, som udgangspunkt være forpligtet til at afholde ordinær generalforsamling inden for det tidsrum, der eventuelt måtte være fastsat i vedtægterne. Men den kommende bekendtgørelse vil formentlig også fastsætte regler om mulighed for at fravige vedtægters krav herom.

Lovforslaget er fremsat i folketinget den 31. marts 2020 og forventes hastebehandlet og vedtaget ca. den 2. april 2020, hvorefter det umiddelbart forventes at træde i kraft og ny bekendtgørelse vil blive udstedt.