Stort millionbeløb afsat til affaldsrelaterede partnerskaber

Folketinget har den 30. oktober 2020 indgået aftale om at afsætte 700 mio. kr. til nye grønne forsknings- og innovationspartnerskaber. En del af beløbet går specifikt til affaldsrelaterede partnerskaber, der arbejder på missionen om at fremme cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler.

Beløbet afsættes til forsknings- og innovationspartnerskaber, der udvikler løsninger, der kan forbedre ressourceproduktiviteten, mindske mængden af affald, øge mængden og kvaliteten af genanvendelsen samt reducere miljø- og klimabelastning fra produkter. Dette kan for eksempel være løsninger, der forbedrer sporbarheden af materialer gennem værdikæden, eller løsninger der fokuserer på øget brug af fornybare og genanvendte råvarer i stedet for nyudvundne fossile råvarer.

Størrelsen på bevillingerne mellem partnerskaberne afhænger af, hvor stor en effekt deres respektive løsninger vurderes at have.

Udover affaldsrelaterede missioner skal beløbet fordeles til projekter indenfor:

  • Fangst, lagring eller anvendelse af CO2
  • Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X mv.)
  • Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

Læs mere her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.