Stadfæstelse af påbud om begrænsning af støjgener fra boldbane
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3, jf. § 91, stk. 1, hvor nævnet stadfæstede en kommunes afgørelse om påbud om forebyggende foranstaltninger til begrænsning af støjgener fra en boldbane beliggende ved en skole i kommunen. Nævnet lagde i afgørelsen vægt på, at kommunens fastsatte vilkår om støjforebyggende foranstaltninger var tilstrækkelige til at afhjælpe de væsentlige støjgener, hvorfor klagerne ikke kunne kræve yderligere foranstaltninger.
De omboende til boldbanen klagede i sagen over kommunens påbud om at begrænse støjgener fra boldbanen. Ifølge klagerne skulle der vedtages yderligere støjdæmpende foranstaltninger. Heriblandt skulle boldbanens lysanlæg kun anvendes ved aktiviteter organiseret under den tilknyttede forening, og at tidsrummet for anvendelsen skulle indskrænkes yderligere, end hvad kommunen havde fastsat det til.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at kommunen som tilsynsmyndighed og ejer af boldbanen havde truffet et lovligt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3, og at de støjforebyggende foranstaltningerne i påbuddet var tilstrækkelige.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. oktober 2020 i sag 20/00785 kan læses her.