Skatteforvaltningen har den 3. april 2020 udsendt et nyt styresignal vedrørende en ændring af praksis om overskudsvarmeafgift, når overskudsvarmen afsættes, jf. elafgiftsloven § 11, stk. 9, 2. pkt., gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 3. pkt., mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 3. pkt., og kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 3. pkt.

Den praksisændring, der indføres, skyldes Skatterådets bindende svar af 24. oktober 2017 (optrykt i SKM2017.647.SR). Sagen angik et tilfælde, hvor en virksomhed solgte overskudsvarme videre til et fjernvarmeselskab.

I henhold til Skattestyrelsens hidtidige praksis skulle alle udgifter, som er forbundet med nyttiggørelse af overskudsvarme, og som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmeaftager afholder, indtil varmen er leveret til varmeaftager, indregnes i vederlaget. Denne praksis indebar, at når overskudsvarmeafgiften blev indregnet i vederlaget til virksomheden, så skulle der betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarmeafgiften.

Skatterådet kom i det bindende svar frem til, at der på trods af den hidtidige praksis ikke skulle betales overskudsvarmeafgift af den del af vederlaget, som udgjorde overskudsvarmeafgiften. Fremadrettet skal overskudsvarmeafgiften således beregnes af det samlede vederlag, eksklusive overskudsvarmeafgiften.

I det nye styresignal fastsættes frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, der skal ledsage en anmodning om genoptagelse.

Sluttelig skal det bemærkes, at der ved lov 138 af 25. februar 2020 er vedtaget en omlægning af reglerne for overskudsvarme, men denne lovændring er endnu ikke sat i kraft.

Skatteforvaltningens styresignal af 3. april 2020 kan læses her.