Nye midlertidige regler for byråds- og regionsrådsmøder

Social- og Indenrigsministeren har den 22. marts 2020 udstedt en bekendtgørelse med nye regler, der sikrer, at kommuner og regioner ledes, herunder holder møder og træffer beslutninger, på en måde, hvorved også regeringens og myndighedernes nyeste tiltag og anbefalinger til at forebygge eller inddæmme smitte med coronavirus overholdes.

Bekendtgørelsen giver mulighed for at fravige en række styrelsesretlige regler. De grundlæggende betingelser for fravigelser er, at der skal være tale om tilfælde:

  1. Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirussygdom (COVID-19) her i landet.
  2. Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af coronavirussygdom (COVID-19) her i landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning.
  3. Opfyldelse af lovgivningens forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirussygdom (COVID-19) her i landet.

Det vil være op til formanden for byråd, regionsråd eller udvalg at beslutte, hvordan det konkret skal ske. Med de nye midlertidige regler kan møder holdes som video- eller telefonmøder.

Ifølge Ministeriet bliver det også om nødvendigt muligt at holde alle byråds- og regionsrådsmøder uden offentlighedens adgang af hensyn til myndighedernes anbefalinger og foranstaltninger. Hvis det kan lade sig gøre, skal man offentliggøre video eller lyd fra mødet, og beslutninger fra mødet skal ligesom normalt offentliggøres.

Bekendtgørelsen ophæves den 1. juli 2020, såfremt der ikke foretages ændringer hertil.

Bekendtgørelsen af 22. marts 2020 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.