Ny rapport om biomasse viser CO2-besparelser

En ny rapport fra Københavns Universitet konkluderer, at skiftet fra kul til bæredygtig biomasse i energisektoren har nedbragt CO2-udledningerne.

Rapporten er baseret på forskeres undersøgelser af drivhusgasudledningerne for 10 fjernvarme- og kraftvarmeværker i forbindelse med deres omstilling fra kul eller naturgas til træflis og træpiller. Resultaterne i rapporten viser blandt andet:

  • Ved overgangen fra kul til biomasse blev CO2-emissionerne til atmosfæren reduceret inden for 6 år.
  • Efter 30 års drift vil CO2-emissionerne være reduceret med 15-71 %, set i forhold til hvis man fortsat bruger kul.
  • En hurtig reduktion af CO2-emissioner og store emissionsbesparelser er afhængig af, om man køber ”lokalt” og ved brug af små fraktioner (restprodukter) uden alternativanvendelse.
  • Omstillinger fra kul til skovbiomasse har en kulstoftilbagebetalingstider mellem 0 og 13 år. Den gennemsnitlige kulstoftilbagebetalingstid var 6 år.

Projektet er finansieret af Dansk Energi og Dansk Fjernvarme.

Rapporten kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.