Høring over implementering af engangsplastdirektivet

Miljø- og Fødevareministeriet har sendt lovforslaget ”lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse – implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar” i høring.

Lovforslaget implementerer de nye bestemmelser om udvidet producentansvar i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904/EU om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (engangsplastdirektivet).

Engangsplastdirektivet medfører, at der skal etableres nye producentansvarsordninger på en række engangsplastprodukter og på fiskeredskaber, der indeholder plast. Alle ordningerne skal, ligesom de eksisterende producentansvarsordninger, overholde affaldsdirektivets minimumskrav. Som noget nyt stiller engangsplastdirektivet krav om, at producenter af engangsplastprodukter skal afholde omkostningerne til oprydning af henkastet affald og til indsamling af affald, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer.

De produkter, som bliver omfattet af udvidet producentansvar, er følgende: engangsplastprodukter i form af fødevarebeholdere, indpakningsposer og -folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre, letvægtsplastbæreposer, vådservietter, balloner og filtre til tobaksvarer samt fiskeredskaber, der indeholder plast.

Høringsfrist: 18. november 2020 kl. 12.00.

Høringsmaterialet findes her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.