Planklagenævnet har i en ny afgørelse ophævet et forbud efter planlovens § 14. Kommunen havde givet sig selv for lang en frist til at få planlægningen ændret, da kommunen allerede var bekendt med projektet halvandet år forinden.

Efter planlovens § 14 kan kommunen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Kommunen skal på forbudstidspunktet have til hensigt at udarbejde en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Der tilkommer kommunen en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid forud for nedlæggelse af et forbud.

Klageren i sagen havde i april 2018 rettet henvendelse til Vesthimmerlands Kommune med et projekt for etablering af en dagligvarebutik.

Kommunen, som var imod projektet, var først af den opfattelse, at projektet ville kræve en ændring af kommuneplanen. Kommunen tog derfor skridt til at gennemføre en forudgående offentlig høring herom i efteråret 2018. Da en kommuneplanændring imidlertid viste sig ikke at være påkrævet alligevel, valgte kommunen at udstede et § 14-forbud i stedet. Det skete først i juli 2019 og på ny i september 2019, da det første forbud fra juli 2019 måtte kaldes tilbage. Kommen udstedte forbuddet for en periode på et halvt år.

Planklagenævnet bemærkede, at kommunen allerede havde haft ganske lang tid til at overveje, om projektet skulle forhindres, før end det endelige § 14-forbud blev meddelt september 2019.

Det beroede endvidere kun på kommunens egne forhold, at processen var blevet forsinket på grund af usikkerhederne om ændringen af kommuneplanlægningen og tilbagekaldelsen af det første forbud fra juli 2019.

Derfor var det efter nævnets opfattelse tvivlsomt, om kommunen overhovedet kunne nedlægge forbuddet i september 2019 på grund af det meget lange forudgående forløb, hvor klageren var forhindret i at gennemføre projektet.

Nævnet tog dog ikke stilling hertil, da nævnet under alle omstændigheder fandt, at en frist på et halvt år var for lang på det tidspunkt, hvor kommunen nedlagde forbuddet i september 2019.

Nævnet ophævede derfor § 14-forbuddet som ugyldigt med den bemærkning, at kommunen heller ikke ville kunne udstede et nyt forbud efterfølgende.

Planklagenævnets afgørelse af 24. januar 2020 kan læses her.