Roskilde Kommune eksproprierede i 2012 et areal på godt 5 ha til brug for udendørs idrætsarealer og servicearealer for særlig pladskrævende arrangementer, herunder Roskilde Festival.

Ekspropriation blev stadfæstet af et flertal i Natur- og Miljøklagenævnet, hvilken afgørelse ejeren herefter indbragte for domstolene. Retten i Roskilde har nu afsagt dom, hvorefter nævnet frifindes. Retten fandt, at ekspropriationen var lovlig, nødvendig og aktuel, og opretholdt således den oprindelige beslutning om ekspropriation af arealet.

Byrettens præmisser forholder sig udførligt til de rejste indsigelser. Retten lagde til grund, at lokalplanen – som udgjorde ekspropriationsgrundlaget – var lovligt vedtaget og alene forfulgte saglige og planlægningsmæssige hensyn. Retten tiltrådte endvidere, at det ikke var en fejl, at kommunen forud for udarbejdelsen af lokalplanen ikke havde foretaget VVM-screening, da der ikke var tale om en plan for et bestemt projekt.

Ejeren havde rejst flere indsigelser i forhold til ekspropriationens nødvendighed, som imidlertid ikke blev tiltrådt. Retten fandt ikke, at det var realistisk, at parterne kunne have opnået en frivillig aftale. Kommunen havde ganske vist ikke fremsendt et egentligt købstilbud, men der havde været afholdt flere møder, og det stod klart, at parterne prismæssigt var meget langt fra hinanden. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at ejeren selv kunne have realiseret ekspropriationsformålet (selvrealisering). Det anføres bl.a., at der næppe kunne være opnået enighed om lejevilkårene for brugen af arealet til Roskilde Festival og de andre arrangementer, som arealet skulle tjene til brug for. En selvrealisering ville bl.a. af den grund ikke sikre arrangørerne den stabilitet og tilgængelighed til området, som var nødvendig.

Ejeren havde såvel over for Natur- og Miljøklagenævnet som under retssagen gjort gældende, at de planlagte boldbaner og servicearealer lige så godt kunne være placeret et andet sted, hvorfor ekspropriationen af den grund ikke var nødvendig. Med hensyn til netop lokaliseringen er udgangspunktet normalt, at dette ikke kan anfægtes under en ekspropriationssag, da lokaliseringen er fastlagt i den forudgående proces med vedtagelsen af lokalplanen. Retten forholdt sig dog til de forskellige alternative placeringer, som var påvist af ejeren, men konkluderede hertil, at kommunens beslutning om lokaliseringen var udtryk for en rimelig afvejning af kommunens ønsker om placeringen i forhold til ejerens ønske om at beholde ejendommen.

Retten tiltrådte endelig, at betingelsen om aktualitet var opfyldt, bl.a. da det blev anset som godtgjort, at råstofindvinding var nært forestående i det hidtidige idrætsareal, som det ekspro-prierede areal skulle afløse.

Retten i Roskildes dom af 11. november 2016 (sagsnr. BS 6A-2106/2013), som opretholder Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af den 22. april 2013 (NMK 32-00008).