Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved afgørelse af 9. november 2020 stadfæstet Miljøstyrelsens afslag på ophævelse af fredskovspligt samt afslag på ansøgning om dispensation fra skovloven i forbindelse med etablering af solcelleanlæg i fredet skov.

Sagen omhandler en ejendom, der var delvist fredsskovspligtig. På ejendommen ville klageren etablere en solcellepark og ansøgte i den forbindelse om ophævelse af fredskovspligten, jf. skovlovens § 6, stk. 1, eller alternativt en dispensation fra skovloven, jf. lovens § 38, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog i afgørelsen at praksis i henhold til ophævelse og dispensation efter § 6, stk. 1 og § 38, stk. 1, er restriktiv og kun kan ske, hvis den ansøgte anvendelse ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis det samfundsmæssige hensyn herfor er vigtigere end at bevare fredskoven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde hverken ophævelse eller en dispensation fra fredskovspligten. I afgørelse lagde nævnet vægt på, at det fredede areal kun udgjorde en begrænset del (9 %) af det samlede projekt, at arealet havde en naturmæssig funktion, og at der var risiko for uønsket præcedens, hvis klageren fik medhold i en ophævelse eller dispensation fra pligten.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. november 2020 (sagsnr. 20/02539) kan i sin helhed læses her.