Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en afgørelse af 7. februar 2020 stadfæstet Randers Kommunes afslag på en grundejers ansøgning om rørlægning af en delstrækning af vandløbet Elbæk. Afgørelsen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af grundejeren.

Af sagens oplysninger fremgår det, at vandløbet Elbæk er ca. 6 km langt og består af en privat strækning med udløb til Nørreå og en kommunal strækning på godt 3 km med udløb til Gudenåen. Hele strækningen af Elbæk er et § 3-beskyttet vandløb og er målsat i henhold til Vandområdeplan 2015-2021. Miljømålet for vandløbet er god økologisk tilstand.

Grundejeren ansøgte Randers Kommune om at rørlægge en del af Elbæks private strækning – i alt på ca. 160 m. Grundejeren begrundede anmodningen om rørlægning med, at vandløbet oprindeligt ikke var naturligt, og at vandløbet på den ansøgte strækning var udtørret det meste af året. Randers Kommune meddelte afslag på ansøgningen, den 8. november 2017.

Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalte, at der først kan meddeles tilladelse til regulering af et vandløb, når der foreligger en endelig afgørelse efter blandt andet naturbeskyttelsesloven – i dette tilfælde naturbeskyttelseslovens § 3.

Nævnet bemærkede, at det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, da reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. En væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation.

I det konkrete tilfælde fandt Nævnet ikke, at grundejerens ansøgning om rørlægning kunne begrunde en fravigelse fra den generelle beskyttelse, som er værnet i naturbeskyttelseslovens § 3. Herved lagde Nævnet vægt på, at rørlægningen ikke vil have en naturforbedrende effekt, men vil forværre tilstanden i det beskyttede vandløb, idet rørlægningen blandt andet bevirker, at vandløbets funktion som spredningskorridor for dyr og planter dermed vil ophøre eller forringes på den rørlagte strækning. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ansøgte projekt efter nævnets opfattelse alene havde sådanne jordbrugs- og økonomiske formål for øje, som efter lovens forarbejder og fast praksis ikke kan begrunde en dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse af 7. februar 2020 kan læses her.