Afgørelse om forrentning af indskudkapital for Ringsted Fjernvarme

Forsyningstilsynet afgør i medfør af § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven og § 6 i afskrivningsbekendtgørelsen, at Ringsted Fjernvarme A/S i priserne kan indregne forrentning af indskudskapital for år 2020 på i alt kr. 10.240.

Den godkendte forrentning på kr. 10.240 fastsættes som en andel af forrentningen af indskudskapitalen som helhed. Andelen fastsættes som forholdet mellem den anvendte indskudskapital (kr. 713.508) og indskudskapitalen som helhed (kr. 132.383.358), dvs. kr. 713.508 / kr. 132.383.358 = 0,0054.

Forrentningen af indskudskapitalen som helhed fastsættes med udgangspunkt i WACC-modellens brancheinterval. Forsyningstilsynet har herudover i den skønsmæssige afvejning af kriterierne i denne sag især lagt vægt på, at Ringsted Fjernvarme har distribution til slutbrugere, at Ringsted Fjernvarme har en pris som ligger noget under middel, og at Ringsted Fjernvarme har haft en gunstig konkurrencesituation som eneste varmeleverandør koblet til distributionsnettet.

Forsyningstilsynet fastslog efter en samlet vurdering, at forrentningen af indskudskapitalen for Ringsted Fjernvarme i 2020 skal ligge i den laveste ende af det beregnede WACC-interval.

Forsyningstilsynets afgørelse af 11. februar 2020 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.