WACC på varmeområdet
Energitilsynet har taget stilling til, hvilken WACC-model der skal anvendes på varmeforsyningsområdet. WACC-modellen anvendes bl.a. af Energitilsynet i forbindelse med tilsynets vurdering af, hvad der er en rimelig forrentning af indskudskapitalen.
Energitilsynet har tilkendegivet følgende:
- At WACC-modellen for varmeområdet tager udgangspunkt i den model, der af et ekspertudvalg er fastsat for eldistributionsvirksomheder.
- At WACC-modellen på varmerådet dog skal tage højde for de branchespecifikke risikoparameter og løbetiden på risikofri rente.
- At WACC-modellen på varmeområdet tager udgangspunkt i et interval i overensstemmelse med de parameter, der fremgår af tilsynets afgørelse.
- At betalt skat som følge af indregning af en godkendt forrentning af indskudskapital er indregningsberettiget i varmepriserne, såfremt skattebetalingen ikke kunne have været undgået ved en anden tilrettelæggelse af det skattemæssige regnskab.
- At varmevirksomhedernes faktiske kapitalstruktur skal indgå ved beregning af intervallet til støtte for skønnet af en rimelig forrentning af varmevirksomhedernes indskudskapital.
Energitilsynets tilkendegivelse af 31. januar 2017 kan læses her.