WACC på varmeområdet

Energitilsynet har taget stilling til, hvilken WACC-model der skal anvendes på varmeforsyningsområdet. WACC-modellen anvendes bl.a. af Energitilsynet i forbindelse med tilsynets vurdering af, hvad der er en rimelig forrentning af indskudskapitalen.

Energitilsynet har tilkendegivet følgende:

  • At WACC-modellen for varmeområdet tager udgangspunkt i den model, der af et ekspertudvalg er fastsat for eldistributionsvirksomheder.
  • At WACC-modellen på varmerådet dog skal tage højde for de branchespecifikke risikoparameter og løbetiden på risikofri rente.
  • At WACC-modellen på varmeområdet tager udgangspunkt i et interval i overensstemmelse med de parameter, der fremgår af tilsynets afgørelse.
  • At betalt skat som følge af indregning af en godkendt forrentning af indskudskapital er indregningsberettiget i varmepriserne, såfremt skattebetalingen ikke kunne have været undgået ved en anden tilrettelæggelse af det skattemæssige regnskab.
  • At varmevirksomhedernes faktiske kapitalstruktur skal indgå ved beregning af intervallet til støtte for skønnet af en rimelig forrentning af varmevirksomhedernes indskudskapital.

Energitilsynets tilkendegivelse af 31. januar 2017 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.