Sagen handler om et bofællesskab, som siden 1988 har været tilsluttet fjernvarme fra AffaldVarme Aarhus. Forsyningen leverede til et fælleshus, mens fordelingen af varme skete gennem et eksisterende ledningsnet etableret af bofællesskabet. Der var opsat varmemåler i fælleshuset.

I 2013 kontaktede bofællesskabet AffaldVarme Aarhus med henblik på at etablere et direkte kundeforhold med forbrugerne, idet der etableres forbrugsmålere i hver bolig og ledningsnettet overgår til AffaldVarme Aarhus.

Bofællesskabet anmodede om, at prisen for etableringen skulle tage udgangspunkt i omkostningerne for tilslutningsafgifterne for nye kunder, hvilket AffaldVarme Aarhus afslog, idet tilslutningen forudsætter omfattende renovering og opdimensionering af bofællesskabets ledningsnet.

Bofællesskabet påklagede AffaldVarme Aarhus’ afgørelse til Energitilsynet, som fandt, (1) at det ikke kan anses for urimeligt, at der tages udgangspunkt i de faktiske priser til etableringen, ligesom der (2) kan stilles krav om, at et internt ledningsnet skal udskiftes, (3) at der er forskel på etableringen af et nyt direkte kundeforhold hhv. etablering af direkte kundeforhold til allerede eksisterende forbrugere og (4) at bofællesskabet har mulighed for selv at få arbejderne udført, såfremt de lever op til AffaldVarme Aarhus’ krav.

Energiklagenævnet har herpå stadfæstet Energitilsynets afgørelse bl.a. under angivelse af, at der lovligt kan tages udgangspunkt i de faktiske omkostninger, når blot kunden har mulighed for også at få en anden entreprenør til at foretage arbejderne. Nævnet har ikke taget stilling til størrelsens af omkostningerne.

Energiklagenævnets afgørelse af 14. juni 2017 kan læses her.