Udkast til diverse bekendtgørelser om bekæmpelsesmidler mv. i høring

Miljøstyrelsen har sendt et udkast til ændring af vaskepladsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om sprøjteudstyr med tilhørende konsekvensrettede vejledninger i høring. Høringen omfatter også en ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

Ændringen af vaskepladsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning omfatter præcisering af, at undtagelsen for præparatfyldeudstyrmed påfyldningshul, der er mindre end 130 cm over jorden, også omfatter påfyldningshuller, som er minde end 130 cm over et ”stabilt underlag”. Der tilføjes herved også en definition af et stabilt underlag. Undtagelse for rentvandstank udvides til at omfatte op til 400 L (før 200 L). Væksthussprøjte undtages fuldstændigt fra krav om rentvandstank og spuledyser. Hertil kommer, at beholdere til opbevaring af vaskevand med rester af plantebeskyttelsesmidler – som alternativ til det nuværende krav – kan indrettes, så den opfylder Landbrugets Byggeblades anvisning om indretning af vaskeplads til landbrugsmaskiner.

Ændringen af bekendtgørelse om syn af sprøjter indfører navnlig en ny ordning med regler for syn af væksthussprøjter, samt om uddannelse af personale til udførelse af disse syn.

Ændringen af bekæmpelsesmidler præciserer, at bekæmpelsesmidler mærket P405 kan opbevares sammen med andre bekæmpelsesmidler, når blot den samlede opbevaring opfylder krav om, at opbevaring skal under lås. Hertil kommer en præcisering af, at bekæmpelsesmidler mærket P405 også kan opbevares sammen med andre midler mærket med strengere normer for opbevaring, når blot den samlede opbevaring opfylder de hertil knyttede strengere krav.

Høringsfristen er den 3. juni 2016.

Høringsbrev af 23. maj 2016 samt bekendtgørelser og vejledninger i udkast kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.