Udkast til ændring af nabopakkebekendtgørelsen i høring
Der er tale om en mindre processuel ændring i den eksisterende bekendtgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse som følge af forurening og gener fra anlægget af Cityringen.
Ændringen indebærer, at det fremover vil være muligt for taksationskommissionen (2. instans) at træffe afgørelse på skriftligt grundlag, således som det hele tiden har været muligt for ekspropriationskommissionen (1. instans). Beslutningen om at behandle en sag på skriftligt grundlag træffes af kommissarius hhv. taksationskommissionens formand.
Høringsfristen er den 10. maj 2016.
Høringsbrev og udkast til ændret bekendtgørelse kan læses her.